Principper

En betingelse for at bo på Pension Skejby er, at du er villig til at efterleve følgende principper:

Ansvarlighed

Du må turde tage ansvar. Dels for dig selv, og dels for fællesskabet. Herunder de beslutninger der tages på gruppemøder, beboermøder og medarbejdermøder om aktiviteter og husregler. Du må leve op til de aftaler, du indgår.

Åbenhed

Uanset baggrund må du være åben for at indgå i en personlig udvikling. Du må være villig til at tale om og lytte til dine egne og andres behov. Du må turde påvirke andre, og lade dig påvirke af fællesskabet.

Medindflydelse

Du må lære at udtrykke dig, og turde sige din mening, for derved at kunne påvirke din situation og dine omgivelser.

Beskæftigelsespligt

Du skal være i gang med arbejde/uddannelse eller have en dagligdag som husmand. Der kan godkendes anden aktivitet i eller udenfor huset.

Vold

Du skal afstå fra anvendelse af fysisk og psykisk vold (eks. trusler, mobning eller grov chikane). Anvendelse heraf medfører omgående bortvisning.

Misbrug

Du må kunne dokumentere stoffrihed. Alle beboere skal aflægge kontrolleret urinprøve og acceptere løbende stikprøvekontrol. Du skal være villig til at lade dig behandle, såfremt du har et misbrug af stoffer eller alkohol. Al brug af stoffer betragtes som misbrug.

Udflytning

Opholdet er en social og kulturel erfaring, man kan bruge til at komme videre med sit liv. Opholds tiden vil variere meget fra person til person, og kan bl.a. afhænge af den aftale, man indgår med personalet
Principperne indeholder sammen med formålet for pensionen en “pakke” af overordnede holdninger, rettigheder og pligter, der skal opfattes som en helhed. Man kan altså ikke vælge enkelte dele fra, men man må acceptere hele “pakken”.

Hvis du ikke vil efterleve ovenstående principper, medfølger det konsekvenser, eventuelt bortvisning. Det tilstræbes, at spørgsmål om bortvisning og konsekvenser forud drøftes med gruppen.